- Dette er en skrivelse afledt af udgavevirksomheden omhandlende min børnebog Fjordfolket. Indspark fra andre forfattere eller andet godtfolk er mere end velkomne, alt du behøver at gøre er at oprette en bruger. Log ind og begynd at skrive. Sæt dine indspark i blå tekst så tager jeg det med i hovedteksten hvis jeg føler det kan forbedre den. Husk at skrive dit brugernavn ved dine kommentarer/indspark således at attribution kan sikrest på bedst mulige måde. Brugsrettigheder til skriftlige indspark på denne side tilfalder sideejeren.

Følgende er nogle tanker om det at være forfatter i et land med 50.000 indbyggere eller forfatter med en læserskare under opbygning. Tankerne kan også bruges i andre sammenhænge end blot for forfattere og flere af ideerne har sigte på andet end blot lokalmarkedet for hvorfor er det lige at du skal begrænse dig når hele verden ligger åben for dine fødder.

Jeg har altid været glad for at skrive, en af mine lærere var sikker på at jeg ville blive læge med de kragetæer jeg fik nedfældet på papir. En anden var bange for at jeg aldrig ville nå at skrive mine stile færdige, fordi så lange stile klarede man altså ikke at gøre færdige når man var oppe til eksamen. Men det gik nu trods alt, jeg blev dog ikke læge men endte i IT verdene hvor jeg stortrives. Jeg har dog aldrig sluppet min skrivelyst og er glad for de muligheder jeg har for at dele mine historier med andre.

Jeg forestiller mig at du nok er i en lignende situation. Muligvis har du skrevet eller er i gang med at skrive en bog, at du har gået og tumlet med hvad du skal gøre når du er færdig. Denne skrivelse er tiltænkt som inspiration, en slags vejledning til dig som har skrevet og påtænker at udgive det du har skrevet uden at du behøver at sætte dig i dyb gæld og uden at du behøver at finde nåde hos en forlægger. Tanken er at komme ind på den mere praktiske del af udgavevirksomheden, den skabende side af processen kan vi kigge på en anden gang. Selv om denne skrivelse fortæller om hvordan du selv kan blive dit eget forlag er det dermed ikke sagt at du ikke skal gå den traditionelle vej. Det er nemlig slet ikke utænkeligt at det er lettest for dig at træde i andres fodspor på den allerede kendte vej til udgivelse. Jeg synes det bør nævnes at hjemme på klipperne er der mere end blot et enkelt forlag som har været i front når det gælder udgivelse af originalmanuskriptet og at der findes både fonde og virksomheder som støtter den skabende kunst. (Se evt. links længere nede på siden)

Som forfatter har du en naturlig interesse i at udgive det du har skrevet, men det er ikke altid let at finde en forlægger som kan hjælpe dig. Heldigvis giver dagens teknologi dig mulighed for at agere som dit eget forlag. Prisen pr. eksemplar kan holdest på et tåleligt niveau og du behøver kun at trykke det antal eksemplarer som der er behov for. Markedet på Færøerne er ikke kæmpestort, men lad det ikke holde dig tilbage. Det vigtigste er viljen til at føre dit forehavende til ende i den virkelige verden. Brug din fantasi for at få så meget som muligt ud af situationen. Selv om markedet ikke er det største så er der mange muligheder som står åbne for dig. Vidste du f.eks. at Edgar Rice Burroughs som skrev bøgerne om Tarzan, mod alt han blev rådet til valgte at forsøge at lancere sin helt gennem flere medier samtidig, og se hvad det førte til. Siden den første historie udkom i 1912 har vi kunnet læse, set og hørt om den verenskendte eventyrhelt Tarzan, fra Færøerne til Kina, ja næsten alle kender vi og har elsket dette ikon. Har du f.eks. tænkt over at dit værk kan lavest til en lydbog, det er ikke utænkeligt at en radiostation kunne have interesse i at få dig til at oplæse dit værk hvis du ikke selv har adgang til optageudstyr og som tak vil lade dig bruge optagelserne når de først har sendt dit værk ud i æteren. Der er ingen grund til kun at satse på papir udgaver. Ebooks stiger i popularitet, der er Kindle fra Amazon, Nook hos Barnes & Noble og prøv engang at tænke over andre alternative distributionsplatforme, f.eks. mobiltelefons versioner som i Japan er et kæmpe hit. Har du skrevet om noget som er din store passion og som du har stor forstand på, ja så kan du jo tilbyde at holde foredrag imod passende betaling. Eller hvad med et opgavehæfte til skolebrug, kunne det tænkes at et sådant passer til dit værk? Det jeg prøver at sige er at du skal se på dit værk som mere end blot enbog. Tænk over de mange muligheder du som forfatter står med i dag og begynd så at benytte dem. Men for at komme tibage til hvad vi her er i gang med at behandle nemlig en traditionel udgave på papir her er så et par pointers som det kan betale sig at skrive bag øret. Os der skriver er ikke altid de bedste til at se vores egne fejl, det er sagt at det er nemmere at se splinten i andres øjne end bjælken i sit eget. Derfor vil jeg råde dig til få nogen til at læse det du har skrevet og selv om det er fristende at få sine venner til at læse dit værk er det ikke altid den bedste ide. Nogle af dem vil måske rose dig alt for meget imedens andre måske vil være for harske og i alt for stor grad komme med en negativ bedømmelse af dit værk. Dine venner kender dig og du kender dem, derfor kan deres bemærkninger farve deres feedback. Kort sagt, det jeg prøver at sige er at du skal finde nogen som du stoler på og har det skrevne ord i sin magt og derfor er i stand til at komme med konstruktiv kritik. Professionelle eller ej, hus at vi er alle forskellige og det en synes er den væste gang gylle er for en anden lifligt som en duftende rose. Vej de ord du får med på din vej og lad være med at tage det alt for tungt hvis nogen kritiserer dit værk i smadder. Jeg har selv været i en situation hvor jeg har fået gode råd både fra redaktører, forfattere og andre som har haft en god penneføring og med lidt arbejde er jeg sikker på at du også kan få nogen til at læse og evt. give dig nogle bemærkninger med på vejen. Der er ikke noget som varmer mere end at få nogle gode ord med på vejen og når de bliver fulgt af konstruktiv kritik… behøver jeg sige mere? Vær ikke bange for hvad folk siger, det er op til dig om du vil følge deres råd eller ej. Des mere du nusser om dit værk des bedre kan det blive, husk blot at på et eller andet tidspunkt er det nok og det er tid til at komme videre. Det er ikke kun det du skriver som er vigtigt, et smukt omslag, tegninger eller billeder kan gøre hele forskellen. Lidt om mit cover. Tænk over omslaget til din bog, gør det til noget specielt. Om forsiden til min bog ja så kan du nok gætte at jeg har illustreret den selv. Men ud over selve forside illustrationen og bagside illustrationen som er kommet inde fra selve bogen ja så har du måske lagt mærke til de lidt specielle bogstaver både på titlen og på forfatternavnet.

Bogens titel består af en række muslingeskaller samlet oppe i Tisvilde området. Hvert bogstav blev lagt op og består af unikke skaller som siden blev affotograferet et bogstav ad gangen.

Navnet er skrevet med blæretang samlet Hellerup Strandpark, lagt ud så den dannede bogstaverne i mit navn også affotograferet et eller to samtidig.

For både titel og navn blev hvert enkelt bogstav renset i et tegneprogram og skaleret ned da hvert enkelt var i en relativ høj opløsning det tog tid men det var investeringen værd da arbejdet var færdigt.

Tænk over hvad du kunne tænke dig at sige med dit cover – man siger et omslag har nogle få sekunder til at fange brugerens interesse så det kan nok godt betale sig at investere lidt tid i det.

Du kan finde en liste nederst med ressourcer. Det er mit håb at folk inden for forskellige områder kan skrive sig op og derved tilbyde sine tjenester til dig, det være sig gratis eller ej sådan at du som forfatter hurtigt kan finde samarbejdspartnere. Jeg håber at jer der har noget at tilbyde forfattere har lyst til at sende mig et par linier om hvad i har at byde på så dine tjenester og talenter bliver tydelige for andre forfattere.

ISBN er et internatinalt identifikationsnummes som man kan få til sine værker. Ideen med ISBN er at boghandlere, biblioteker og andre hurtigt og nemt skal kunne finde dit værk imelle de millioner af udgaver der findes rundt om i verden og at gøre det på en måde sådan at der nemt kan arbejdes på tværs af landegrænser mm.på bedst mulige måde. I Danmark håndteres det af http://www.isbn-kontoret.dk/ de kan hjælpe dig med at få tingene på plads når du har behov for dette.

Nogle lande og regeringer mener at det er deres ret at få gratis kopier af det du har skabt og har regler og lovgivning for hvordan de mener at du skal opføre dig i forbindelse med dine udgivelser. Brug din sunde fornuft når du giver ud og sæt dig ind i hvad der kræves af dig og bedøm så hvad der vil være rigtigt at gøre i henhold til din udgivelse.

Penge, bank, mikro, mobilbetalinger, PBS etc. du vil højst sandsynligt på den ene eller den anden måde skulle tage stilling til hvordan du vil modtage betaling for dit værk. Omkring modtagelse af kreditkort, så er det muligt at indgå en aftale med PBS som vil gøre det muligt for dig at moddtage diverse kreditkort mm, men i første omgang kan det være en for dyr investering. Det betyder dog ikke at du ikke har mulighed for at modtage internationale kreditkort uden at du først er nød til at gøre større investeringer. En løsning på dit dilemma kan være en brokerage tjeneste som f.eks. www.paypal.com.

Igennem denne tjeneste kan du tage imod alle de større kreditkort på netter. Der er et gebyr pr. transaktion men det er overkommeligt og kommer der godt gang i salget så kan du jo altid overveje en aftale med PBS som kan være mere kosteffektiv ved en kontinuerligt større mængde transaktioner. En anden måde at tage imod penge er vha. mikrobetaling, dette er en betalingsform flere banker er begyndt at udbyde og visse telefonselskaber har også forsøgt sig inden for dette område.

Stod en dag i Århus ved en boremaskine, var i gang med et stykke arbejde på en jernsmedje hvor jeg arbejdede med at lave hjælpemidler til handicappede. Pludselig hørte jeg musens hvisken og fantasiens vingesus fyldte et øjeblik min verden, hurtigt fæstede jeg tankerne om Fjordfolked på et lille stykke papir om jeg stadig har det eller ej ved jeg ikke, men ideen spøgte længe i mit baghoved. Inspirationen er oprindeligt komme fra nogle statuetter af et meget specielt ”folkeslag” som min far Børge Petersen havde lavet af materialer han havde fundet i standkanten. Som tiden gik modnedes historien og pludselig stod jeg med et børneeventyr, men hvad er et sligt uden billeder? Jeg gik derfor i gang med at tegne. At gengive dette folkeslag som min fader i sin tid havde skabt var ikke en let udgave, men efter en lang kamp kom jeg i mål, troede jeg da, men nej. Min kone syntes helt bestemt ikke at børnene kom til at holde af mine stregtegninger, men hendes holdning kom til at kræve en del overtalelse inden jeg blev overbevist om at hun havde ret. Jeg nåede da også at angre mig både gul og grøn efter jeg havde lagt farve på de første par tegninger for jeg følte at jeg kom til et PNR (Point of No Return), arbejdet kom til at tage tid, men til sidst blev jeg dog helt glad for det. Næste skridt var så at få billederne ind på en computer. Jeg havde ikke fået scannet mere end 2-3 billeder da scanneren gav op… hvad så? En ny kostede i hvert fald 6-700 kroner og jeg skulle være sikker på at den skulle være i stand til at scanne i samme kvalitet som jeg kunne trykke. Det var med en dårlig smag i munden at jeg satte mig ned for at sammenligne priser og ydelse, for nok havde jeg fået lovet støtte fra kulturfonden ”Mentanargrunn Landsins”, men ekstraudgifter er aldrig sjove. Jeg slap dog i denne omgang med skrækken, da mine naboer Thomas Halager Svendsen og Pia Enevoldsen Dam havde en scanner som de gerne ville låne mig, noget de skal have en stor tak for. Da billederne først var scannet, jeg scannede dem i en rimelig høj kvalitet, ja så skulle de tilpasses, til det brugte jeg hhv. GIMP et frit og gratis fotoretuscherings program samt Kolourpaint et bitmap tegneprogram, dog kunne det hele være lavet i førnævnte GIMP. Opsætning at tekst og billeder lavede jeg i OpenOffice tegnstørrelsen valgte jeg efter et par prøvetryk (uden billeder) den er sat til 16. Skrift typen hedder Vera Sans. Jeg valgte den fordi jeg kunne lide typens design. Der er skrevet mange bøger om skrifttyper og læsbarhed jeg vil derfor ikke i skrivende stund komme nærmere ind på emnet men vil råde dig til at tale med folk som har erfaringer indenfor området eller finde læsestof om emnet. Styresystemet på min computer som jeg har brugt under fremstillingen af denne bog er Ubuntu Linux det kan hentes gratis, der er allerede OpenOffice mm. på GIMP er blot et par klik væk såfremt det ikke skulle være installeret på forhånd. Efter alt det ovenforstående var på plads var jeg klar til at trykke. Jeg valgte at eksportere til PDF så jeg inde fra en ADOBE Reader kunne trykke i booklet format og med fuldt duplex (dvs. tryk på begge sider af papiret). Idet min bog er omkring de 50 sider kunne jeg i prinsippet bruge en alm. forlænget klipsemaskine til at hæfte siderne og skulle derfor ikke bekymre mig om bogbinding mm. Jeg ved godt at jeg har sagt at denne skrivelse er udsprunget af mit arbejde med fjordfolket, dette er måske også mere eller mindre rigtigt men jeg har i længere til gået og tænkt over at lave noget i denne retning lige siden jeg i halvfemserne lavede eksperimenter med at fremstille paperback bøger på 265+ sider, jeg har nemlig altid væred bidt af produktion i hjemmet. Jeg var dengang i stand til at udvikle en fremstillingsmetode som gør det muligt at fremstille paperbacks i A5 størrelse i en kvalitet som var mere holdbar end de gængse bøger du kan finde i boghandlen og til en stykpris som i sort hvid tryk, ville ligge omkring de 30 kroner alt incl. Jeg håber at få tid til at beskrive denne process nærmere på et tidspunkt og dermed dele med dig hvordan du kan fremstille bøger helt op i den størrelse uden at det behøver at koste en bondegård at komme i gang, selv ved bøger i den størrelsesorden. Jeg skal prøve at komme med et eksempel på en forbrugsliste i.e. En liste over de ting du behøver for at kunne fuldføre et projekt som udgivelse af en børnebog Her til sidst i eksemplet vil jeg også prøve at opsætte et eksempel på hvad det koster at fremstille en bog som Fjordfolket.

Forbrugsgode Pris 1. En smule fantasi Gratis 2. Tid Gratis 3. En Printer 3000-4000 4. En Scanner 600+ 5. Computer & programmer Gratis 6. Clipsemaskine 5,73 £ (6 UK£ = 47,03 DKK) 7. Mere tid Gratis

1. Giver sig selv og ja hvis man ikke regner film, bøger og en halv svensk skov lavet om til papir igennem min opvækst, ja så koster det ikke noget at skrive en historie. 2. Endnu engang el lille hvid løgn, for vi ved jo at tid er penge og at vi på den ene eller den anden måde skal have en bid brød, men jeg håber du kan tilgive mig at jeg ikke medregner i prisen den tid det tager at skrive. 3. Okay, intet er gratis ”If you want to make money you need to spend money” det har jeg i hvert fald ladet mig fortælle, men igen taler vi om moderate udgifter. (Jeg slap dog pænt billigt i den henseende) I tilfældet Fjordfolket valgte jeg en laser af mærket Brother HL-4070CDW, det er en printer som er kommet ne på 3.377,00 DKK, noget mindre end da jeg erhvervede min, men sådan er det nu engang. HL-4070CDW bliver kaldt topmodel hos Brother og bliver frempromoveret med features som trådløst netværk, duplex dvs. tryk på beggesider en feature som har gjort det muligt at fremstille Fjordfolket i en A5 hæfte størrelse. Trykkvaliteten er i top og i farver siger de a tden kan klare 2400 DPI og S/H i 600DPI som skulle være nok til at dine øjne ikke fæster sig i kanten på bogstaver mm. som man engang plejede at gøre i de gamle dage da laser teknologien endnu var ung. De fortæller ydermere at printeren er hurtigere end lynet, det er dog nok en sandhed som er strukket meget langt, den kan være sandt at hvis du fylder den med RAM så vil en skjult Ayrton Senna da Silva springe frem og sætte printeren i gear, men jeg skal hilse og sige at 20 sider i minuttet, ja så er vi i Fantasia eller Oz, ikkie i Ballerup. Men jeg er trods alt glad for den. Printeren er let at installere og bedst af alt den kan bruges af flere operativsystemer lige fra Windows og DOS til fremtidens styresystemer som Linux og Mac OSX. 4. En scanner kommer du til at få brug for. De kan fås fra omkring de 600 DKK og opad, det der er vigtigt når du vælger din scanner er at det er reelle DPI angivelser og ikke et eller andet udregnet kunstigt optimeret DPI tal (DPI = Dots pr. Inch / Prikker pr tomme). Det vigtige er at du får fingre i en scanner som er is taqnd til at klare en lige så høj opløsning som din printer og helst højere. Da min scanner efter mange års tro tjenest gav op og jeg endnu ikke har haft mulighed for at teste andre på mit Linux system vil jeg ikke begynde at snakke om specifikke printere, men anbefale i hvert fald Linux brugerene at kigge på SANE projektet for at få en ide omkring understøttelse, de fleste af printer/scanner/hardware fabrikanterne i dag har dog lykkeligvis fået øjnene op for at der findes sikrere og bdere operativ systemer end windows, såsom Linux og MacOSX og derfor har et udvalg af device drivers på deres hjemmesider og i dag er Linux nok det operativ system som understøtter flest devices fra fødslen af. 5. Computer og programmer. Ja jeg skriver gratis i oversigten, det gør jeg fordi de fleste nok har adgang til en computer i dag. Men hvis ikke du ejer en computer så kan man ofte få lov til at benytte slige gratis på biblioteker og så bruge f.eks. Google docs til at gemme i. Der var ingen der sagde det skulle være let vel, me i dette tilfælde bør penge ikke være problemet. Dette burde også være gældende for printmuligheder, jeg kunne forestille mig at en forening som Dansk Forfatterforening eller dit lokale kulturhus enten har udstyr som mig stående eller kunne tænkes at anskaffe det for på den måde at fremelske skrivekunsten, så hvis du har et værk som er klart til udgivelse så lad være at holde dig tilbage, hjælpen kan være lige om hjørnet, selv en fremsynet bogandler kunne tænkes at have lyst til at deltage i et spændende initiativ som du præsenterer dem for.

6. Clipsemaskinen, også en engangsudgift, der er intet i vejen for at hjemmefuske en maskine vha. et par lange træstykker mm. hvis du allerede har en, men den mere dovne kan overveje at trykke på linket… Jeg burde næsten tage procenter :o)

7. Sidst i oversigten nævner jeg igen tid, den skal du bruge til fremstilling og PR. Det er lige så gratis som du nu engang vil gøre det til og igen er det kun din fantasi som sætter grænserne. Men des hårdere du arbejder des større er chancen for at du får noget igen. Fremstillingsomkostninger – pr. eksemplar. Jeg vil forsøge at opstille et udregnet eksempel på hvad det vil koste dig at fremstille en bog på ca. 50 sider. Som prisen på toner er vil trykprisen være noget i denne retning: Sort toner 5000 sider ved 5% dækning - 515 DKK, det giver en pris på 0,103 DKK pr. side. Lad os så sige for eksemplets skyld at at der er tekst på alle sider, det giver 12 sider og så tryk på begge sider, dvs. en pris på 2,472 DKK pr. hæfte. Farver 4000 sider 5% dækning - 876 DKK, Giver en pris på 0,219 DKK pr. síðu v. den dæknigsgrad, der 16 tegninger og de fylder måske 25% af en side. Det er ikke verdens mest videnskablige måde, men tænkt som et eksempe. Husk at vi snakker % af en A4 side og ikke af en bogside. Dvs. 5 X 0,219 DKK = 1,095 DKK (for 25% dækning) og når vi så siger at der er 16 billeder giver dette en pris på 17,52 pr. eksemplar. En pakke A4 pappír m. 500 ark koster ca. 89 DKK pr. pakka (Færøsk pris), dette giver en pris på 0,178 pr. A4 ark. Der bliver brugt godt 12 ark til en bog på 50 sider, det giver så en pris på 2,136 DKK pr. eksemplar. Coveret er trykt på 180g pappir, husk at checke om din printer er i stand til at håndtere den tykkelse du vælger til it cover. Jeg fik 60 ark for 30 DKK, dvs. en omkostning på 0,5 DKK pr. eksemplar ex. Tryk. Den samlede pris vil dermed komme til at se sådan ud 2,472 + 17,52 + 2,136 + 0,5 = 22,628 Pris pr. eksemplar ca 22,75 DKK, ikki så tosset eller hvad. Du kan selvfølgelig vælge at lade folk forudbestille og så få et trykkeri til at håndtere sagen hvis du opnår en fornuftig volumen. Omkring cover så nævnte en veninde noget om at laminering evt. kunne være en ide og så kunne man blot bruge almindeligt A4. Det kunne være en mulighed. Jeg føler dog at jeg er nød til at nævne at jeg ikke selv har forsøgt dette fordi jeg synes at cover tykkelsen er i orden, min veninde havde på det tidspunkt kun set prøvetryk med almindeligt papir, men ideen lyder da spændende. Jeg håber at kunne skrive mere om det og kan se hvorledes det evt. kunne bruges til at lave bøger til de mindste. Man skal dog førend man giver sig i kast med sådant noget sørge for at man benytter sikre materialer, både vedrørende kanter og kemiske bestandele.

Enhver bog skal have PR – Hvis ingen kender den ja så sælger den intet. Hvordan skaber du omtale, ja der er standard medierne, blade, fjernsyn og radio. Men i dag findes der et utal af nye medier og søgesider som f.eks. (google yahoo etc.) webradio, ezines (elektroniske blade), diverse forums såsom blogs, sociale netværk, viral marketing, ja metoderne er mange, hvilken en der er bedst er der nok delte meninger om. I de følgende afsnit vil jeg forsøge kort sage at fortælle lidt om hvorledes du kan benytte disse midler til at skabe omtale omkring dit værk. De traditionelle medier. Herunder vil jeg nævne et par medier som du kan forsøge at sætte dig i forbindelse med, disse har professionelle journalister og programværter som kan tænkes at have interesse for dit værk. Skriv eller ring til dem, fortæl om dit værk og måske vækker du deres interesse. Har du noget på hjerte som fanger dem er du kommet et langt stykke af vejen.

Replace with danish media. Oyggjatíðindi, Lýðarsvegur 19, Postboks 3312, 110 Tórshavn, Telefon 31 44 11, Telefon 31 64 11, Telefaks 31 64 10, Fartelefon 26 76 86, oyggjat@post.olivant.fo Sosialurin, Box 76, Vágsbotnur, FO-100 Tórshavn, Tel +298 341800, Fax +298 341801, post@sosialurin.fo Dimmalætting, Smyrilsvegur 13, Postboks 3019, FO-110 Tórshavn, Tel. +298 54 12 00, fax +298 54 12 01, redaktion@dimma.fo Kringvarp Føroya, Postboks 1299, Norðari Ringvegur, 100 Tórshavn, uv-news@kringvarp.fo

Sociale netværk er måske et af de bedste steder du kan få omtale, du kender sikkert både Facebook og MySpace, Twitter etc. Dette er steder folk fortæller om sine følelser, tanker og hvad ved jeg, steder hvor folk mere eller mindre dynamisk deler viden ideer med ligesindede. Har du nogensiden tænkt over hvad det betyder for dig? Hvis du allerede har en profil på en slig tjeneste så ved du at du allerede har en tilskuerskare, det vigtige er derfor at du benytter denne skare på en fornuftig måde samtidig som du ikke begynder at misbruge den i et SPAM agtigt forsøg på at fortælle om dig selv og dit værk. Naturligvis skal du svare på de spørgsmål din tilhørerskare stiller da denne dialog også i sig selv kan være med til at skabe fokus på det du har skabt. På flere af disse netværk findes interessegrupper for dette og hint, prøv at se efter og måske finder du nogen som netop deler din interesse for de grønne slimsnegle fra Amazon området, eller rødprikkede trøjer og netop der kan det være at det er på sin plads at du fortæller om din interesse og dit værk. Har du ikke en profil, jamen så kender du måske noget som har, lad dem læse dit værk og spørg om de har lyst til at dele deres erfaringer med andre. Jeg er overbevist om at spørger du pænt vil der være flere som er villige til at hjælpe dig med at ”spread the word”, eller blot sladre lidt om dig.

Webcasting er en ny og spændende type, de fleste kender nok Youtube, hos Google og dette er et media af denne type. Youtube kan benyttes til at lave video præsentationer og lignde. Du kan lægge optagelser af samtaler eller andet omkring dig selv, eller dit værk ud således at andre kan se dem. Youtube kann for eksempel også bruges til viral marketing, se længere nede. Det samme er gældende for en anden type webcasting tjeneste, podcasts. Et podcast er en lydoptagelse beregnet til f.eks. aflytning på en MP3 lydafspiller. Du kunne f.eks. læse op fra dit værk og sådan skabe interesse for det du har lavet og evt. anmode om tilladelse til at have samtaler mm. du har lavet med andre medier liggende til egen benyttelse.. Sidst er der netradio, den kan nok bedst sammenlignest med alm. radio og disse findes mange steder på nettet. Du kan ennda lave din egen webradio hvis du har mod på det howtoforge har ey bud på hvorledes den mere teknisk mindede kan gøre dette, men der findes andre måder også. HTML5 vil have såkaldte tags til multimedie materiale og derved gøre det lettere uden de store krumspring at embedde materiale i din hjemmeside, hvis du altså har en sådan, hvis ikke så skal du nok tænke alvorligt over det. En hjemmeside kan nemlig benyttes til at skabe de rigtige omstændigheder for dine udgivelser.

En blog er en slags hjemmeside hvor du på regulær basis skriver om ting der ligger dig på hjerte, det kunne være det emne der ligger dig på hjerte eller blot en platform hvorpå du holder din pen skarp. Der findes både gratis tjenester såsom f.eks. https://www.blogger.com/ fra Google og så professionelle tools såsom Wordpress fra http://wordpress.org/ til den mere tekniske bruger, wordpress kann samtidigt bruges som CMS for din hjemmeside og har plugins til salgsvirksomhed. Jeg har selv valgt et tool som kaldes Dokuwiki som er en såkaldt wiki hvor alle i prinsippet kan deltage i udviklingen at materialet på siden. Jeg synes selv at dokuwiki er utrolig let at have med at gøre. En statisk HTML side kan også gøre det og der findes et væld af tjenester hvor du kan lave hjemmesider. Disse er dog ofte begrænsede på forskellig måde og man skal sikre sig at man ikke bortskriver sine rettigheder til materiale mm. før man giver sig i kast med at benytte sådanne tjenester. Newsgroups og forums. Newsgroups er noget det samme som forums, der er dog den tekniske forskel at der skal normalt bruges en newsreader for at læse newsgroups, der findes utallige af disse, en den kendteste tjeneste er nok usenet. Google groups er http baseret men også et sted hvor der snakkes om alskins emner. I Danmark er de mest kendte nok XXXXX ud over dette har forskellige blade også fora, men vær sikker på hvilke regler der gælder for emner og opførsel førend du begynder at promovere dit værk. Der er dog intet til hinders for at du opretter en profil i diverse debatgrupper og derved bliver mere synlig på nettet, tænk dog grundigt over hvad du foretager dig og siger. Nettet glemmer aldrig.

På nettet finder du en masse såkaldte E-Zines, disse kan sammenlignes med almindelige blade, men blot i elektronisk for, flere af dem betaler sine forfattere for indlæg, imedens andre blot giver plads til håbefulde forfattere, det er noget som du kan udnytte til din fordel. Sæt dig ned og skriv en kort novelle, en artikkel, et digt, et eller andet materiale som du mener et specifikt ezine i en eller anden kategori kunne haft interesse for. Får du dit materiale med giver det mulighed for at der skabes interesse for andre ting du har skrevet og når denne interesse først er skabt så har du lagt et fundament for en fortsat interesse for det som du skriver. Viral marketing kan være flere ting. Viral marketing kunne være at en eller anden skriver et dokument som kunne tænkes at være fra et kontor i en eller anden virksomhed underskrevet af en chef, ikke en virkelig virksomhed eller en virkelig chef, men indholdet skal være så virkelighedstro at det man køber ideen, det kunne være at dokumentet omhandlede lyssky pengetransaktioner, medicinalforsøg på uvidende mennesker med experimental vacciner. Forfatteren kunne benytte et sådant dokument til at skabe polemik på nettet om et emne som viste sig i virkeligheden at være en side fra en bog han var i gang med at lægge sidste hånd på. Han kunne f.eks. glemme dokumentet på et strategisk sted og derefter ”efterlyse” det på nettet og naturligvis de steder han har været. Det er dog en farlig taktik hvis ikke man tænker sig godt og grundigt om og man bør aldrig benytte virkelige navne eller virksomheder. Et meget fersk eksempel på en viral marketing ide som gik grassat er kampagnen Danish-Mother-Seeking en video som fik op imod en million hits og folk op af stolene for at hjælpe stakkels Karen med at finde faren til hendes barn, nogen lavede enndog sin egne modvideo som svar på det det Danske Turistråd havde gjort. Til slut var chefen nød til at gå af, så det gælder om at holde tungen lige i munden når man går i gang med den slags. Men viral marketing behøver ikke at være snyd og bedrag, nu kunne det være at din interesse f.eks. var træsløjd og du lige havde skrevet verdens bedste lærebog om emnet. Hvad bedre end en annonce på Youtube, en vejledning i hvorledes du fuldfører et mindre projekt og så lade folk dele dette og samtidig indlejre en annonce omkring din bog og derved skabe opmærksomhed omkrin dit værk. Måderne at få opmærksomhed er mange, hvilken en er bedst er der delte meninger om, men så længe du tænker dig godt og grundigt om og vælger den vej du mener er bedst for dig så skal det nok gå.

En webring er en slags samarbejde imellem hjemmesideejere. Det virker på den måde at hver enkelt hjemmeside har links til 2 andre hjemmesider i samme ring og en link til en hovedside i ringen i tilfælde af at sider forsvinder eller på anden vis beskadiges, hovedsiden linker til alle siderne i ringen. Linksene på siderne leder ”surferen” i ring, dvs. trykker man på næste ofte nok vil man til sidst ende der hvor man begyndte. Webringe findest nærmest inden for ethvert emne og kan være en god måde at skabe pr. for dig og dit værk. Diverse ressourcer du evt. kan benytte dig af. Det følgende afsnit er beregnet som inspiration og vejledning til forskellige ressourcer som ligger på nettet og som du kan bruge i forbindelse med din udgave. Jeg håber denne side har givet dig mod på at få din udgave fra hånden og har vist dig hvorledes du kan få mere ud af tingene end du ellers måske havde forestillet dig. Her til sidst kommer et par links som du forhåbentligt for noget ud af – Held og lykke med alting!!!

POD (Print on demand) Der findes hvis ikke du har mulighed for eller ikke føler du har tid til at stå for det hele selv, alternative måder hvorpå du kan få din publikation trykt og udgivet. En af disse såkaldte POD (Print On Demand) services kaldes LULU. Lulu kan hjælpe dig hele vejen igennem processen med tryk, forsendelsen betaling, PR. ja selv grafisk assistance kan de tilbyde.

En anden tjeneste CafePress er måske ikke lige så kendt når det kommer til bogtryk men der kan du f.eks. få fremstillet merchandise såsom kopper, kasketter, T-Shirts og andet som du kan benytte i markedsføringsøjemed.

Lulu er dog den mest etablerede af de to og den som jeg har set mest rost i diverse tidsskrifter.

Dansk Forfatterforening Fra deres hjemmeside: Mission, vision, strategi Dansk Forfatterforening er en faglig organisation for forfattere af skønlitteratur for voksne, børn og unge, illustratorer af børne- og ungdomsbøger, forfattere af faglitterære værker, lyrikere og oversættere fra såvel fremmedsprog til dansk som fra dansk til fremmedsprog.

• varetager medlemmernes faglige og kunstneriske interesser
• repræsenterer medlemmerne over for folketinget, regeringen og offentlige myndigheder
• indgår kollektive aftaler med relevante samarbejdspartnere

Læs mere på http://danskforfatterforening.dk

Dansk Fotografisk Forening. Verdens første fotografiske organisation. Stiftet i 1879.

Kunstdk.dk er et brugerstyret arkiv over danske nulevende billedkunstnere og deres værker. Arkivet indeholder cv’er, billeder, video, lydværker og talrige tekster om og af kunstnerne.

Diverse støtteordninger

Dansk-Færøsk Kulturfond

Støtte fra Nordisk råd

Oversættelses støtte til andre Nordiske sprog.

Lær at bruge fotomanipulationsprogrammet GIMP

Synes du at der mangler noget på siden at der er drabelige stavefejl som du for alt i verden må og skal have rettet, så opret en bruger og vær med til at gøre denne side bedre.